Powel indgår partneraftale med Geogroup i Danmark

Aftalen styrker Powels position og giver bedre tilbud til de danske utility kunder.  Som en del af Powels satsning på utility-relevant teknologi, har Powel indgået partneraftale med den danske Esri-distributør Informi GIS AS. Med denne aftale får Powel over 50 nye kunder i Danmark og er positioneret til at udnytte værdien af Esri-teknologi til gavn for utility-sektoren bestående af energi- og forsyningsselskaber i hele Norden.

Partneraftalen kommer som et resultat af Geogroup (ejer af norske Geodata) har opkøbt Informi GIS AS. Informi GIS er eksklusiv distributør af verdens førende GIS-platform Esri i Danmark, Grønland og Færøerne. De har den samme rolle i Danmark, som Geodata har i Norge og Esri S-Group har i Sverige, Finland og Polen, og har mange af Danmarks største virksomheder og GIS-brugere i offentlig sektor på kundelisten.

Powel har tidligere købt utility-området fra både Geodata og Esri S-Group, og overtager den del af virksomheden Informi GIS AS, som leverer løsninger til utility-selskaber, med virkning fra 1. januar 2015. Med dette køb overtager Powel alle kunderne, som Informi GIS har inden for elforsyning, vand og afløb, fjernvarme og fibernet.

Powel er allerede en stor aktør i det nordiske utility-marked og aftalen betyder mulighed for videre udvikling af ydelser og løsninger baseret på Esri teknologi i det danske marked.

Danske kunder er de mest kortorienterede i det nordiske marked, med store behov for GIS støtte. Danmark er kommet langt inden for smart grid, og Powel kan bidrage yderligere til at skabe værdi for kunder med sine spidskompetencer på utility-sektoren anvendt med basis i Esri teknologi.

Powel får over 50 nye kunder i Danmark, som inkluderer nogle af landets største energiselskaber. Informi GIS har en omsætning på ca. 90 millioner DKK og har 60 ansatte. Utility-området udgør omkring halvdelen af forretningen.

Bård Benum, administrerende direktør i Powel AS, er godt tilfreds med at partnerskabet med Geodata AS nu udvides til også at gælde for Danmark.

- For Powel er dette en stor mulighed til at realisere vores Esri-strategi i hele det nordiske marked. Partnerskabet betyder også en betydelig øget kapacitet på Esri-kompetencer i Powel, noget som vil komme vore kunder til gavn både i og uden for Norden.

- Informi har en kultur og position, som passer meget godt med vores eksisterende portefølje og gør selskabet til en meget attraktiv tilvækst for Geogroup-systemet. Vi får tilgang på en solid kundeportefølje og markedsposition i Danmark og ser samtidig store synergier mellem Esri-distributørerne i Danmark og Norge, som vil lægge grundlaget for videre vækst i begge lande, siger Olbjørn Kvernberg, administrerende direktør i Geogroup. 

For mere information, kontakt:

Kjetil Storset, direktør Smart Infrastruktur, Powel
Telefon (+47) 481 64 555
E-post kjetil.storset@powel.no

Geir Hansen, administrerende direktør, Geodata
Telefon (+47) 901 72 876
E-post geir.hansen@geodata.no 

Om Powel
Powel har sit hovedkontor i Trondheim, og leverer forretningskritiske software løsninger og tilknyttede tjenester specialtilpasset for at hjælpe energiselskaber og offentlige virksomheder med bedre arbejdsprocesser og servicekvalitet. Selskabet er markedsførende indenfor software for smart metering, forvaltning og drift af energinet, planlægning af vandkraftproduktion, og vedligehold af elnet. Powel er et privatejet selskab grundlagt i 1996. Firmaet har kontorer i Norge, Sverige, Danmark, Polen, Schweiz og Tyrkiet, og har i dag 350 ansatte. For mere information, se www.powel.com/da    

Om Geogroup /Geodata
Geogroup AS, har kontorer i Schweigaardsgate 28 i Oslo og er et holdingselskab, som ejer 100% af aktierne i Geodata AS, Informi GIS AS (DK), Geocap AS, Lommekjent AS og Geodesign AS. Geogroup  AS havde en omsætning i 2013 på 217 millioner NOK, og har omkring 120 medarbejdere. For mere information, se www.geogroup.no 

Om InformiGIS
Informi GIS blev etableret i 1993, og har en omsætning på ca. 90 millioner DKK.  Selskabet har 60 medarbejdere fordelt på kontorer i Charlottenlund, Aalborg og Kolding.For mere information, se www.informi.dk  

Om Esri
Esri, Redlands, California er verdens førende leverandør af Geografiske Informationssystemer med 3.100 medarbejdere, over 80 distributører og mere end 1800 partnere. For mere information, se www.esri.com